Sikkerhedsdatabladet punkt for punkt: sådan læser I de 16 afsnit

Et sikkerhedsdatablad er det dokument, leverandøren skal give jer sammen med et farligt kemisk produkt, og det er jeres vigtigste kilde, når den kemiske risikovurdering skal laves. Alle sikkerhedsdatablade i EU følger den samme skabelon med 16 faste punkter i en fast rækkefølge. Kender I skabelonen, kan I finde de oplysninger, I skal bruge, på få minutter i stedet for at læse 14 sider forfra.

Denne artikel gennemgår de 16 afsnit ét ad gangen med fokus på, hvad I som arbejdsgiver, arbejdsmiljørepræsentant eller kemiansvarlig faktisk skal bruge dem til.

Sådan er et sikkerhedsdatablad bygget op

Indholdet af et sikkerhedsdatablad er fastlagt i bilag II til REACH-forordningen. Bilaget blev senest skrevet om ved Kommissionens forordning (EU) 2020/878, som har gældet fra 1. januar 2021 med en overgangsperiode til 31. december 2022. Siden 2023 skal alle sikkerhedsdatablade, I modtager, altså følge det nye format.

De 16 hovedpunkter har faste overskrifter, og hvert punkt har faste underpunkter med numre som 1.1, 8.2 og 14.3. Det betyder, at punkt 8 altid handler om eksponeringskontrol og værnemidler, uanset om databladet kommer fra en stor tysk producent eller en lille dansk grossist. I praksis betyder det, at I kan lære at slå op i databladet på samme måde, som I slår op i en lovtekst.

REACH kræver, at sikkerhedsdatabladet leveres på det officielle sprog i det land, hvor produktet markedsføres. Et produkt, der sælges i Danmark, skal derfor have et dansk sikkerhedsdatablad.

Hvad reglerne kræver af jer som arbejdsgiver

Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) skal I indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren og bruge dem i arbejdspladsvurderingen. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed er samtidig ét af de syv vurderingselementer, som efter § 6, stk. 1, skal indgå i vurderingen. Efter § 6, stk. 4, skal vurderingen indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade, og de ansatte skal have adgang til fortegnelsen.

Efter § 23, stk. 4, skal I sikre, at de ansatte og deres repræsentanter har adgang til sikkerhedsdatabladene. Det er altså ikke nok, at databladene ligger i en mappe på kontoret, som kun indkøberen kender. Hvem der har ansvaret for at skaffe og vedligeholde dem, er gennemgået i artiklen om ansvaret for sikkerhedsdatablade.

Sikkerhedsdatabladet er et råmateriale til jeres egen vurdering. Den skriftlige kemiske risikovurdering skal stadig laves af jer, fordi kun I kender mængder, arbejdsgange og ventilation på jeres egen arbejdsplads.

De 16 punkter gennemgået

Punkt 1: Identifikation af stoffet eller blandingen og af virksomheden

Punkt 1 fortæller, hvilket produkt databladet gælder for, hvem leverandøren er, og hvilket nødtelefonnummer der kan ringes til. Under 1.2 står de identificerede anvendelser og de anvendelser, der frarådes. Bruger I produktet til noget, der står som frarådet, skal det have særlig opmærksomhed i risikovurderingen.

For blandinger kan punkt 1.1 indeholde en UFI-kode (unik formelidentifikator) på 16 tegn. Koden bruges af Giftlinjen til hurtigt at identificere den præcise sammensætning, hvis nogen er blevet forgiftet. Jeg anbefaler, at I noterer UFI-koden i kemikalielisten, hvor den findes.

Punkt 2: Fareidentifikation

Her står produktets klassificering efter CLP-forordningen og mærkningselementerne: faresymboler, signalord, faresætninger (H-sætninger) og sikkerhedssætninger (P-sætninger). Det er det afsnit, I oftest skal bruge, fordi det fortæller, om produktet overhovedet er farligt, og på hvilken måde. Klassificeringen i punkt 2 skal stemme overens med etiketten på emballagen, og gør den ikke, er der grund til at kontakte leverandøren.

Under 2.3 om andre farer står det nu, hvis produktet indeholder stoffer med hormonforstyrrende egenskaber i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover. Det er en af de oplysninger, der kom til med forordning 2020/878.

Punkt 3: Sammensætning og oplysning om indholdsstoffer

Punkt 3 viser de farlige indholdsstoffer med navn, CAS-nummer, koncentration eller koncentrationsinterval og klassificering. Leverandøren må bruge intervaller, så I ser fx 10 til 25 procent i stedet for et præcist tal. Afsnittet skal bruges, når I vil vide, hvilket stof der giver produktet dets farlighed, og når I skal tjekke, om et indholdsstof har en grænseværdi.

Punkt 4 til 6: Førstehjælp, brand og udslip

Punkt 4 beskriver førstehjælp ved indånding, hudkontakt, øjenkontakt og indtagelse samt de vigtigste symptomer. Punkt 5 handler om slukningsmidler og særlige farer ved brand, fx giftige røggasser. Punkt 6 beskriver, hvad der skal gøres ved udslip, herunder personlige værnemidler og metoder til opsamling.

De tre afsnit er grundlaget for jeres beredskab. I praksis betyder det, at oplysningerne skal være kendt af dem, der arbejder med produktet, før uheldet sker, og at opsugningsmateriale og øjenskyl skal være på plads i forvejen.

Punkt 7: Håndtering og opbevaring

Punkt 7 beskriver sikker håndtering og betingelser for opbevaring, herunder stoffer og materialer som produktet ikke må opbevares sammen med. Det er her, I finder oplysninger om temperatur, ventilation i lageret og uforenelighed med fx syrer eller oxiderende stoffer. Brug afsnittet aktivt, når I indretter kemikalieskabe og lagerreoler.

Punkt 8: Eksponeringskontrol og personlige værnemidler

Punkt 8 er det tungeste afsnit for arbejdsmiljøet. Under 8.1 står kontrolparametre, typisk grænseværdier for indholdsstofferne, og under 8.2 står kravene til ventilation og personlige værnemidler som handsker, åndedrætsværn og øjenbeskyttelse.

Vær opmærksom på, at grænseværdierne i punkt 8 kan være fra et andet land eller være forældede. De danske grænseværdier står i bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier for stoffer og materialer, og det er de værdier, I skal bruge i vurderingen. Flere værdier blev ændret i sommer, hvilket er gennemgået i artiklen om nye grænseværdier for diisocyanater og bly.

Handskeanbefalingen skal læses med samme kritiske øje. Står der bare “kemikalieresistente handsker”, er oplysningen for upræcis til at bruge, og I skal bede leverandøren om materiale, tykkelse og gennembrudstid.

Punkt 9 og 10: Fysiske og kemiske egenskaber, stabilitet og reaktivitet

Punkt 9 indeholder data som kogepunkt, flammepunkt, damptryk og pH. Flammepunktet er relevant for brandrisikoen, og damptrykket siger noget om, hvor let stoffet fordamper og dermed kan indåndes. Punkt 10 beskriver, hvornår produktet kan reagere farligt, hvilke forhold der skal undgås, og hvilke farlige nedbrydningsprodukter der kan opstå.

Punkt 11: Toksikologiske oplysninger

Punkt 11 beskriver, hvordan produktet påvirker helbredet: akut giftighed, hudætsning, sensibilisering, kræftfremkaldende egenskaber, reproduktionsskader og effekter ved gentagen eksponering. Underpunkt 11.2 om andre farer omfatter nu også hormonforstyrrende egenskaber. Sammen med punkt 8 er punkt 11 det vigtigste grundlag, når I skal vurdere risikoen for de ansatte.

Afsnittet er skrevet til fagfolk og kan være svært at læse. Mangler der data, skal det stå udtrykkeligt, og “ingen data tilgængelige” er dermed en oplysning i sig selv, som betyder, at I ikke kan gå ud fra, at stoffet er ufarligt.

Punkt 12 og 13: Miljøoplysninger og bortskaffelse

Punkt 12 handler om giftighed i vandmiljøet, nedbrydelighed, bioakkumulering og nu også hormonforstyrrende egenskaber i miljøet under 12.6. Punkt 13 beskriver metoder til affaldsbehandling. For arbejdsmiljøet er afsnittene mindre centrale, men de skal bruges, når I fastlægger, hvordan rester og tom emballage håndteres.

Punkt 14: Transportoplysninger

Punkt 14 indeholder UN-nummer, forsendelsesbetegnelse, transportfareklasse, emballagegruppe og miljøfarer efter reglerne for transport af farligt gods. Oplysningerne bruges, når produktet skal sendes, returneres eller køres som affald. Sender eller modtager I farligt gods, kan det udløse krav om sikkerhedsrådgiver, og det kan iSikkerhed.dk hjælpe med at afklare.

Punkt 15: Oplysninger om regulering

Punkt 15 henviser til særlig lovgivning om sikkerhed, sundhed og miljø for produktet. Her bør leverandøren nævne relevante danske regler, fx krav om særlig uddannelse eller begrænsninger for bestemte persongrupper. Det sker langt fra altid, så et tomt punkt 15 er ingen garanti for, at der ikke gælder særlige regler.

Punkt 16: Andre oplysninger

Punkt 16 indeholder den fulde ordlyd af de forkortede faresætninger, forkortelser, kilder og en angivelse af, hvad der er ændret siden sidste version. Ændringsoversigten er nyttig, når I modtager en ny udgave og skal afgøre, om risikovurderingen skal opdateres.

Er produktet et stof, der er registreret med en kemikaliesikkerhedsrapport, kan databladet have eksponeringsscenarier som bilag. Det kaldes ofte et udvidet sikkerhedsdatablad, og bilagene beskriver de betingelser, som stoffet er vurderet sikkert under.

Typiske fejl i sikkerhedsdatablade

Jeg ser de samme fejl igen og igen, når vi gennemgår kemikalielister ude i virksomhederne. Den hyppigste er gamle datablade fra før 2023, som ikke følger det nuværende format. Leverandøren har pligt til at opdatere databladet, når der kommer nye oplysninger om farerne, og hvor ofte det sker, er beskrevet i artiklen om opdatering af sikkerhedsdatablade.

Andre fejl går igen. Der er datablade på engelsk eller tysk, datablade der ikke stemmer med etiketten, udenlandske grænseværdier i punkt 8 uden de danske, og handskeanbefalinger uden materiale og gennembrudstid. Det sker også, at databladet hører til et andet produkt end det, der står på hylden, fordi leverandøren har skiftet recept.

Leverandøren har ansvaret for indholdet, og I har ansvaret for at bruge det. Finder I fejl, skal I kontakte leverandøren og dokumentere, at I har gjort det.

Fra sikkerhedsdatablad til risikovurdering

Når I laver den kemiske risikovurdering, er det især punkt 2, 3, 7, 8 og 11, der bruges. Punkt 2 fortæller, om produktet er farligt, punkt 3 og 8 fortæller, hvilke stoffer der har grænseværdier, og punkt 11 beskriver de helbredseffekter, I skal beskytte mod. Punkt 7 og 8 giver input til de forebyggende foranstaltninger.

Resten af vurderingen kommer fra jer selv. Databladet ved ikke, om produktet bruges én gang om måneden med en pensel i en hal med god ventilation, eller om det sprøjtes dagligt i et lukket rum. Arbejdstilsynet ser netop på denne kobling ved et kemitilsyn, og en stak datablade i en mappe dokumenterer ikke i sig selv, at I har vurderet noget.

Databladet er også grundlaget for instruktionen af de ansatte. Efter § 23 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer skal oplæringen bl.a. omfatte produktets navn, faremærkning, risici og relevante grænseværdier, og de oplysninger finder I i databladet. Mere om kravene står i artiklen om instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier.

Vil I læse ECHA’s egen vejledning om indholdet af sikkerhedsdatablade, findes den på echa.europa.eu.

Næste skridt

Konkret gør følgende:

1. Træk en liste over alle farlige produkter, og tjek, at I har et sikkerhedsdatablad til hvert enkelt.
2. Se efter datoen i databladet, og bed leverandøren om en ny udgave, hvis databladet er fra før 2023 eller ikke er på dansk.
3. Sammenlign klassificeringen i punkt 2 med etiketten på emballagen for de produkter, I bruger mest.
4. Tjek grænseværdierne i punkt 8 mod den danske grænseværdibekendtgørelse, og notér de danske værdier i jeres egen vurdering.
5. Kræv materiale og gennembrudstid for handsker, hvor punkt 8 kun giver en generel anbefaling.
6. Sørg for, at de ansatte og arbejdsmiljørepræsentanterne ved, hvor databladene ligger, og kan finde dem uden at spørge kontoret.

Fagligt ansvarlig: Martin Egeskov Pedersen, autoriseret sikkerhedsrådgiver (DGSA), iSikkerhed.dk ApS.