Her finder du faglige artikler om kemikaliehåndtering, sikkerhedsdatablade (SDS), CLP-klassificering, REACH og kemisk arbejdsmiljø i praksis. Indholdet er målrettet danske virksomheder, skoler, gymnasier og andre, der arbejder med kemikalier i hverdagen og har behov for klar, anvendelig og regulatorisk korrekt viden. Artiklerne tager udgangspunkt i gældende EU- og danske regler og omsætter dem til praktiske løsninger, der kan bruges direkte i drift, undervisning og arbejdsmiljøarbejde.
Hvad kan du finde på siden?
På denne side samler vi artikler inden for blandt andet:
- Sikkerhedsdatablade (SDS)
Krav, ansvar, opdatering og praktisk anvendelse - CLP-forordningen
Klassificering, mærkning og forståelse af farepiktogrammer - REACH-forordningen
Roller i leverandørkæden, krav og dokumentation - Kemisk risikovurdering
Hvordan du omsætter SDS til praksis i APV og daglig drift - Kemikaliehåndtering og opbevaring
Lagerstyring, kompatibilitet og sikker praksis - Undervisning og laboratoriearbejde
Sikker kemi i skoler og gymnasier med fokus på elevernes forudsætninger
Målgruppe
Artiklerne er skrevet til:
- Mindre og mellemstore virksomheder uden dedikeret kemi-/HSE-afdeling
- Skoler og gymnasier med laboratorier og naturfagsundervisning
- Arbejdsmiljøansvarlige, undervisere og ledere
- Alle der arbejder professionelt med kemikalier
Fokus er på at gøre komplekse regler forståelige og anvendelige i praksis – uden at gå på kompromis med fagligheden.
Sådan bruger du artiklerne
Du kan bruge artiklerne som:
- Introduktion til et emne
- Opslagsværk i daglig drift
- Grundlag for instruktion af medarbejdere eller elever
- Inspiration til forbedring af jeres kemikaliestyring
- Understøttelse af jeres APV og kemiske risikovurdering
Alle artikler er skrevet med henblik på, at du hurtigt kan omsætte indholdet til konkrete handlinger.
Ny viden løbende
Siden opdateres løbende med nye artikler om:
- ændringer i lovgivning (CLP, REACH mv.)
- praktiske udfordringer fra virksomheder og undervisningsmiljøer
- best practice inden for kemikaliesikkerhed
Alle artikler
- Kemisk APV for autoværksteder: de processer der altid mangler
Kemisk APV på autoværkstedet: brugt motorolie, dieseludstødning, PU-rudelim og svejserøg mangler ofte. Se kravene, og få dem med i vurderingen. - Sikkerhedsdatabladet punkt for punkt: sådan læser I de 16 afsnit
Sikkerhedsdatabladet har 16 faste punkter. Se hvad hvert afsnit indeholder, hvad I skal bruge det til, og hvilke fejl I skal holde øje med. - Hvad koster en kemisk APV, og hvad får man for pengene
Hvad koster en kemisk APV? Se hvad der driver prisen, hvad leverancen skal indeholde efter reglerne, og hvor I selv kan spare timer. - Påbud om kemisk risikovurdering: sådan lukker I det inden fristen
Har I fået påbud om kemisk risikovurdering? Sådan læser I afgørelsen, holder begge frister og skriver en tilbagemelding, der lukker sagen første gang. - Skjult farligt gods på uddannelsesinstitutioner: otte steder det gemmer sig uden for kemiskabet
Lithiumbatterier, trykflasker, håndsprit og maling i depotrummet. Otte steder farligt gods gemmer sig på en uddannelsesinstitution uden for kemiskabet. - Frimængde og undtagelser ved transport af kemikalieaffald fra uddannelsesinstitutioner
Sådan beregner I frimængden efter ADR 1.1.3.6, og hvilke krav der stadig gælder, når gymnasiet selv kører kemikalieaffaldet på genbrugspladsen. - Kemikalieaffald fra faglokalet: hvornår det bliver til farligt gods
Kemikalieaffald fra gymnasiets faglokale er farligt gods, når det køres væk. Klassificering efter ADR 2.1.3.5.5, emballage, faresedler og transportdokument. - Kemitilsyn fra Arbejdstilsynet: sådan forløber det, og hvad de beder om at se
Kemitilsyn fra Arbejdstilsynet: hvordan besøget forløber, hvilken dokumentation de beder om, og hvad påbud, frister og tilbagemelding betyder. - Nye grænseværdier for diisocyanater og bly: det skal I ændre i den kemiske risikovurdering
Fra 1. juli 2026 gælder en fælles grænseværdi for diisocyanater og en skærpet grænseværdi for bly. Se de nye tal, og hvad virksomheden konkret skal gøre. - Nye arbejdsmiljøbekendtgørelser 1. juli 2026: hvad der er ændret, og hvad der kun har fået nyt nummer
Arbejdstilsynet har genudstedt bekendtgørelserne om kemisk arbejdsmiljø, værnemidler, Seveso og stråling. Se hvad der er nyt, og hvilke numre der skal rettes. - Nye arbejdsmiljøregler fra 1. juli 2026: fem ting naturfagslæreren skal vide
Nye bekendtgørelser om værnemidler, kemikalier og grænseværdier fra 1. juli 2026. De fem punkter, der betyder noget i fysik-, kemi- og biologilokalet. - Kemisk risikovurdering efter de nye regler: krav, indhold og fremgangsmåde
Kemisk risikovurdering efter bekendtgørelsen fra juni 2026: de syv vurderingselementer, fortegnelse, substitution, skriftlighed og opdatering. - Instruktion og oplæring ved håndtering af kemikalier
Der er en udbredt misforståelse i mange virksomheder og på mange uddannelsesinstitutioner: at sikkerhedsdatabladet er instruktionen. Det er det ikke. Sikkerhedsdatabladet er grundlaget. Instruktionen er det, du gør med det… - Hvor ofte skal et sikkerhedsdatablad opdateres?
Det korte svar overrasker mange: Der er ingen fast frist. Ingen regel om hvert år, hvert tredje år eller hvert femte år. Kravet i REACH er, at sikkerhedsdatabladet skal opdateres… - Hvem har ansvaret for sikkerhedsdatablade på dit arbejde?
Det korte svar er: begge parter. Leverandøren skal levere sikkerhedsdatabladet. Arbejdspladsen skal bruge det. Og det er den anden del, der oftest halter. For mange skoler, gymnasier og mindre virksomheder… - Kemisk lagerstyring: Få styr på kemikalier og compliance
Kemisk lagerstyring. Det lyder tungt, og det er det måske lidt. Men bag det tunge ord gemmer der sig noget ret lavpraktisk: Har I styr på, hvad der står på… - MSDS vs SDS: Hvad er forskellen, og hvorfor er det vigtigt?
Hvis du arbejder med kemi, kemiske produkter eller farlige stoffer, er du næsten helt sikkert stødt på begreberne MSDS og SDS. Mange bruger stadig ordene som om de betyder det…